En ambulanceredder har enten uddannelse som ambulanceassistent, ambulancebehandler eller paramediciner.

En ambulanceredders arbejde består i en lang række, meget forskellige opgaver i forbindelse med den præhospitale behandling af tilskadekommende, samt en række opgaver ifm. med sygetransport, udrykning, assistance til lægeambulancer, o.a.

Læs mere

People pay the doctor for his trouble; for his kindness they still remain in his debt.

— Seneca
  • 99 anatomikort – Ind under huden

    99 anatomikort – Ind under huden

    Kniber det med de latinske navne? Her er redskabet til dig, der har brug for at øve de latinske navne - alene eller sammen med andre. På kortets ene side vises illustrationerne med anatomiske navne, på kortets anden side er navnene fjernet. Opbygningen følger logikken i "Anatomi og fysiologi – ind under huden". Har du også bogen, har du mulighed for let at finde flere oplysninger om de relevante strukturer.

    Læs mere
  • Anatomi og fysiologi

    Anatomi og fysiologi

    Anatomi og fysiologi er en lærebog om kroppens opbygning og funktion. Bogen er opdelt i 14 kapitler, hvor de enkelte organsystemer gennemgås. Der er fokus på den normale opbygning og funktion, men mange steder beskrives også symptomer på, at noget ikke fungerer, som det skal. Bogen indeholder mange farveillustrationer, der gør teksten lettere at forstå.

    Læs mere
  • Anatomi og fysiologi – ind under huden

    Anatomi og fysiologi – ind under huden

    Bogens faglige niveau og omfang er afstemt, så det giver det nødvendige vidensmæssige fundament i sygeplejerskeuddannelsen og samtidig tager hensyn til den studietid, der er til rådighed for tilegnelsen af faget efter den seneste reform af studiet. Bogens pædagogiske grundidé er at bevæge sig fra helheden til detaljen - fra kroppens funktion til de enkelte byggesten, der skal til for at opnå den optimale funktion. Kroppens og organernes funktion.

    Læs mere
  • Dansk Paramedicinsk Selskab

    Dansk Paramedicinsk Selskab

    I 1999 blev der af Sundhedsstyrelsen nedsat en arbejdsgruppe, som skulle udvikle en ny ambulanceuddannelse, der skulle tilsikre en bedre og mere struktureret præhospital behandling for at optimere behandlingen af syge og tilskadekomne i Danmark. Da arbejdsgruppen var færdig, var resultatet anbefalinger om gennemgribende ændringer. Disse blev udgivet i en ny betænkning samme år.

    Læs mere
  • Dansk Råd for Genoplivning

    Dansk Råd for Genoplivning

    Bliver du ramt af et pludseligt uventet hjertestop i Danmark, har du 10 procents chance for at overleve. Chancen for at overleve hænger sammen med, om du som borger gør noget, dvs. ringer 1-1-2 og starter hjertelungeredning. Stadig flere er med til at redde liv og faktisk er det nu ca. halvdelen, der gør noget, Denne positive udvikling ser Dansk Råd for Genoplivning (DRG) gerne brede sig til hele landet.

    Læs mere
  • Den akutte patient, Munksgaard

    Den akutte patient, Munksgaard

    Den akutte patient beskriver systematisk og rationel håndtering af akutte patienter. Målgruppen er primært medicinstuderende, unge læger og andet personale på de de fælles akutmodtagelser, og kapitlerne tager udgangspunkt i symptomer og symptombilleder frem for i en traditionel gennemgang af organsystemer. Med ABCDE-princippet som basis lægges op til en objektiv systematik med fokus på tidsfaktorens betydning.

    Læs mere
  • EKG atlas, FADL

    EKG atlas, FADL

    FADL’s Forlag er nu klar med 2. udgave af det populære EKG-atlas. Bogen er ændret meget i forhold til den tidligere udgave. Formatet er større, og figurerne er tydeligere. Det er kommet mange nye illustrationer til, og teksten er gennemgribende opdateret, så den svarer til nyeste retningslinjer fra kardiologien. Nyt er også et kapitel om kurativ behandling af takyarytmier.

    Læs mere
  • ERC guidelines: Anafylaksi

    ERC guidelines: Anafylaksi

    Reaktionen starter typisk med angst og ubehag, hvorefter særligt huden i håndfladerne og på behårede steder begynder at klø voldsomt. Næsen kan begynde at løbe eller stoppe helt til – man kan nyse eller hoste. Svælget hæver og kan resultere i åndenød og en pibende vejrtrækning. Man kan få mavesmerter og mavekramper, og der kan opstå problemer med at styre vandladning eller afføring.

    Læs mere
  • ERC guidelines: Avanceret genoplivning af børn

    ERC guidelines: Avanceret genoplivning af børn

    Avanceret genoplivning ydes af fagfolk. Avanceret genoplivning begynder allerede, når ambulance og lægebilen kommer frem på stedet og fortsætter på hospitalet Ved hjertestop på hospital foretager man typisk avanceret genoplivning med det samme, for eksempel ved at anvende en maske til at støtte vejrtrækningen, lægge et rør ned i luftvejene og bruge apparater der kan hjælpe med at give hjertemassage.

    Læs mere
  • ERC guidelines: Avanceret genoplivning af voksne

    ERC guidelines: Avanceret genoplivning af voksne

    Avanceret genoplivning ydes af fagfolk. Avanceret genoplivning begynder allerede, når ambulance og lægebilen kommer frem på stedet og fortsætter på hospitalet Ved hjertestop på hospital foretager man typisk avanceret genoplivning med det samme, for eksempel ved at anvende en maske til at støtte vejrtrækningen, lægge et rør ned i luftvejene og bruge apparater der kan hjælpe med at give hjertemassage.

    Læs mere
  • ERC guidelines: Basal genoplivning

    ERC guidelines: Basal genoplivning

    Hvert år dør flere end 3.500 af hjertestop uden for hospital i Danmark. Mange af dødsfaldene kan forhindres, hvis de tilstedeværende straks begynder hjertelungeredning (HLR). HLR består af to ting: Hjertemassage (der kan få gang i kredsløbet) og kunstigt åndedræt (der får ilt ned i lungerne). Brystkassen på den voksne skal trykkes mindst fem centimeter ned.

    Læs mere
  • ERC guidelines: Genoplivning af hypoterme

    ERC guidelines: Genoplivning af hypoterme

    I de fleste situationer klarer kroppen selv at opretholde normal kropstemperatur. Men hvis man udsættes for betydelig kulde, eller kølige, fugtige omgivelser i en længere periode, kan kroppens kontrolmekanismer tabe evnen til at bevare kropstemperaturen. Når kroppen taber mere varme, end den kan danne, opstår der nedkøling, hypotermi. Vådt eller fugtigt tøj øger risikoen for nedkøling, f.eks. hvis man falder i koldt vand.

    Læs mere