Anatomi noter
    Biokemi øvelser
    Epidemiologi opgaver
    Farmakologisk stofliste
    Fysiologi kompendium
    Genetik Kompendium
    Patologi oversigter
    Pædiatrisk journal



Støt nødhjælpsarbejdet i Pakistan






Klik her ...



Klik her og besøg hjemmesiden



Tv Doktor



Klik her ...



Hvem er Manan?



Klik her ...











I undervisningen i psykologi tilstræbes det at give en psykologisk /social forståelse af mennesket. Undervisningen danner endvidere grundlag for visse dele af psykiatriundervisningen på Fase II.

Psykologiundervisningen tager udgangspunkt i menneskets sundhed og sygdom. Hovedformålet med faget og dets placering i studiet er, at det skal give de nødvendige forudsætninger for at starte en udvikling hos den studerende med det sigte, at den studerende gennem sit studieforløb lærer at placere den menneskelige psyke i en helhedspræget relevant relation til de øvrige fags overvejende somatiske og tekniske indhold.

Dette er grundlaget for, at den studerende kan lære at forstå forholdet mellem behandler-patient og handle derefter, at føle ansvar for sine patienter og tilegne sig en humanistisk etisk holdning til sit daglige virke og sit fags udvikling.

Undervisningen i psykologi omfatter emnerne: kontakt, kommunikation, kropssprog, emotion, motivation, indlæring og hukommelse, perception, kognition, personligheds- og socialpsykologi, børns og unges udvikling, familiedynamik, kriser, psykosomatik og etik mm.









Denne side er opdateret --== 05. Marts 2010, 16:33 ==---

"Angst og angstbehandling", Hans Reitzels Forlag
Angst er en almindelig ubehagelig følelse, som alle kender til. Svær angst spiller en central rolle ved mange psykiske lidelser og problemer, herunder de såkaldte angsttilstande, der nogenlunde svarer til det, som tidligere blev kaldt neuroser.
Angsttilstande er den mest udbredte psykiske lidelse, der berører mere end 20 procent af befolkningen over et livsforløb. Selv om der i dag er udviklet virksomme metoder til behandling af angst, såvel psykologiske som medicinske, får mange personer med angsttilstande ikke en passende behandling.
Bogen sammenfatter den foreliggende viden om angst og angsttilstande på en overskuelig måde. Der redegøres for angstens natur og årsager, for de forskellige angsttilstande og for egnede metoder til behandling af angst. Der er særskilte kapitler om medicinsk behandling af angst og om de to mest anvendte psykologiske behandlingsmetoder: psykodynamisk og kognitiv terapi.
Derudover behandles spørgsmålet om valget mellem psykologisk og medicinsk behandling og om metodernes eventuelle kombination. Endelig er der en kort vejledning i diagnosticering af angsttilstande.
Bogen henvender sig først og fremmest til behandlere, som arbejder med angstpatienter, men vil også kunne læses af andre, som interesserer sig for, hvad angst er, hvordan den opstår, og hvad der kan gøres ved den.
Esben Hougaard og Thomas Nielsen er lektorer på Psykologisk Institut i Århus. Raben Rosenberg er overlæge på Psykiatrisk Hospital i Risskov.

Angstforeningen
I Danmark har der hidtil blandt politikere og i behandlingssystemet været meget lidt opmærksomhed på, at mere end 300.000 mennesker lider af angst. Angstlidelser kan medføre misbrug, depression og i sin yderste konsekvens, selvmord. Det er vigtigt, at man fra politisk side får øjnene op for, hvor mange menneskelige og økonomiske ressourcer, der spildes ved at negligere disse psykiske lidelser. Angstlidelser fører, ubehandlet, til udelukkelse fra bl.a. arbejdsmarkedet.

"Barndomspsykologi", Hans Reitzels Forlag
"Barndomspsykologi" har for længst opnået en central placering i det pædagogiske mijø. Bogen er foreløbig kommet i 16 oplag og er desuden udkommet i Norge og Sverige. Dion Sommer (1948) er cand.psych., professor i udviklingspsykologi ved Psykologisk Institut, Århus Universitet. Dion Sommer er forfatter og medforfatter til en lang række artikler og bøger om moderne barndom og børns udvikling.

"Basisbog i kommunikation med patienter og kolleger", Munksgaard
En læge skal være god til at kommunikere. Både i tale og på skrift og i kontakten med såvel patienter, kolleger, myndigheder som presse. Denne bog, som indeholder afsnittene Basal kommunikation, Samtalen med patienten, Fra samtale til journal og Lægelig kommunikation, bestræber sig først og fremmest på at dække de medicinstuderendes behov for teoretisk viden om kommunikation og danner dermed en god basis for at forbedre kommunikationsevnerne i praksis. Målgruppen er således primært de medicinstuderende ved universiteterne i København, Odense og Århus, men fx tandlægestuderende, sygeplejestuderende og ergo- og fysioterapeutstuderende vil dog også kunne have stor gavn af bogen.

"Behovet for anerkendelse", Hans Reitzels Forlag
Den tyske filosof Axel Honneth efterfulgte i 1996 Jürgen Habermas som professor på Johann Wolfgang Goethe Universitetet i Frankfurt. Han regnes i dag som den førende repræsentant for tredje generation af den såkaldte Frankfurterskole, der siden grundlæggelsen i 1931 har udgjort et intellektuelt kraftcenter i tysk og europæisk filosofi. I Behovet for anerkendelse præsenteres han for første gang på dansk.
Udvalget rummer en række centrale tekster inden for kritisk teori, filosofi, sociologi og psykologi, der tilsammen giver et godt overblik over forfatterskabet udvikling og centrale temaer.
Teksterne kredser især om begrebet anerkendelse og menneskers indbyrdes anerkendelsesrelationer. Honneth analyserer menneskets muligheder for at realisere egne evner og færdigheder, dvs. den enkeltes mulighed for at opnå identitet. I denne proces spiller selvtillid, selvrespekt og selvværd en helt central rolle.
Mangel på anerkendelse kan føre til depression og sygdom, og Honneths bidrag til socialfilosofien er derfor af etisk karakter: Hvori består det gode liv for det moderne menneske? Honneth skriver på godt og ondt i en jargon og en stil, der er karakteristisk for Frankfurterskolen og den kritiske teori. Men for dem, der er fortrolige med eller vil lade sig udfordre af den kritiske tænkning, er der meget at hente.

"Bevidst nærvær – en vej ud af nedtrykthed", Akademisk Forlag
Gennem bevidst nærvær (mindfulness) kan man på en enkel, men effektiv måde lære at blive opmærksom på sine mest vanskelige følelser og livserfaringer og dermed en gang for alle bryde de depressive mønstres onde cirkel. Metoden kombinerer kognitiv terapi med buddhistisk inspirerede meditationsteknikker.
Bogen er skrevet på en måde, så den kan fungere som selvhjælpsbog, dvs. at den har et forholdsvis bredt publikum. Samtidig vil den blive brugt af praktikere (terapeuter), både i efteruddannelsesforløb og som inspiration. Der er blandt praktiserende læger en voksende interesse for kognitiv terapi, så det vil være en oplagt målgruppe.
De fire forfattere er alle centrale eksponenter for denne nye udvikling inden for kognitiv terapi.
Den medfølgende cd med guidede meditationer er udarbejdet af Jon Kabat-Zinn og indtalt af den danske psykolog Antonia Sumbundu.

Borderlineforeningen
Borderlineforeningen er en forening for personer og pårørende til personer med diagnosen Emotionel Ustabil Personlighedsforstyrrelse af impulsiv og borderline type, samt enhver som har interesse for foreningens formål. Foreningen er stiftet af Henriette og Katrine. For indmeldelse klik på linket "Indmeldelse" på hovedmenuen til venstre. Medlemsskab og login på forum er GRATIS og omfatter IKKE medlemsskab af foreningen og login til hjemmesiden.

Breaking Bad News
Engelsk artikel om "Breaking bad news".

"Børnepsykologi", Hans Reitzels Forlag
Børnepsykologi dækker aldersperioden til og med den tidlige ungdom med hovedvægten på de første år. Bogens Indhold er tematisk opdelt og følger en udviklingsmæssig progression. Af temaer kan nævnes: Det nyfødte barns tilpasning til verden, Udvikling af tilknytning , Barnets følelsesmæssige udvikling, Tænkning hos børn, Stadierne i den kognitive udvikling, Børns tilegnelse af sprog, Selvet i teenageårene. H. RUDOLPH SCHAFFER er professor emeritus i psykologi ved University of Strahclyde i Glasgow. Af hans tidligere bøger, som stort set alle beskæftiger sig med forskellige aspekter af børns udvikling, kan nævnes Beslutninger om børn (1993) og Social udvikling (1999), begge udgivet på Hans Reitzels Forlag.

"Charmør og tyran - Et indblik i psykopaternes og ofrenes verden", Munksgaard Forlag
Charmør og tyran handler om psykopater. Det kan være din chef, arbejdskollega, nabo, mor eller far -og ikke kun de småkriminelle eller voldsforbryderne fra filmens verden.
  • 1 ud af 40 personer i Danmark udvikler psykopati i løbet af livet
  • 4 ud af 5 er mænd
  • psykopater og mennesker med psykopatiske træk plager deres omgivelser med vold, manipulation, løgnagtighed, selvoptagethed og ansvarsløshed
  • de fleste er ikke kendt af systemet/det offentlige
Denne bog giver læseren den viden man i dag har om psykopati. Bogen anskuer psykopati set som et samspil mellem neurologiske, psykologiske og sociale faktorer. Man får indblik i kendetegnene på denne personlighedsforstyrrelse, kriterier for diagnosen, årsager og udbredelse af psykopati samt eksempler på psykopaters væremåde og gode råd om hvordan man kan beskytte sig imod dem. Alv A. Dahl er professor i psykiatri ved Universitetet i Oslo. Aud Dalsegg er journalist på den norske avis Dagbladet hvor hun beskæftiger sig med sundhedsemner.

"Den begyndende skizofreni", Munksgaard
Nu foreligger omsider en dansk oversættelse af Klaus Conrads ”Die beginnende Schizophrenie”, en sand perle, der formentlig hører til blandt de fem bedste psykopatologiske bøger. Bogen bygger på et omfattende antal patienter indlagt på tysk militærpsykiatrisk afdeling under anden Verdenskrig med en nyudviklet skizofren tilstand. Conrad må betragtes som en af den moderne psykiatri mere originale tænkere. Hans kliniske iagttagelsesevne og teoretiske ballast rager højt op over, hvad vi plejer at opleve i aktuelle publikationer og faglige debatter. Conrad forkaster den antagonisme, der også i dag plager psykiatrien. Modsætningen mellem, på den ene side den biologiske forskning og referensramme, som relegerer det psykologiske til et rent epifænomen af fysiologiske fejl, og på den anden side psykologiserende tiltag med tvivlsom validitet og undervurdering af de biologiske aspekter og patientens dispositionelle potentiale. Conrad foreslår ”en tredje vej”, en integrativ psykologisk referenceramme, der kan tjene som udgangspunkt for et studium af bevidsthedsfænomener. Klaus Conrad (1905-1961) var tysk psykiater og neurolog. Frem til sin død var han professor i disse specialer samt leder af den psykiatriske universitetsafdeling i Göttingen. Under anden Verdenskrig var han leder af en militærpsykiatrisk afdeling for hjerneskadede. Hans meget grundige gestaltanalytisk funderede undersøgelse af 117 skizofrene patienter udgjorde grundlaget for denne bog, Die beginnende Schizophrenie1957. Hans Stukturanalysen hirnpathologischer Fälle (1949) lagde det gestaltteoretiske grundlag for den hjernepatologiske funderede psykopatologi.

"Den motiverende samtale", Munksgaard
Mange aktuelle helbredsproblemer er relateret til vaner og livsstil, og i stedet for medikamentel behandling, er det oplagt at forsøge at hjælpe patienter med denne type problemer til at ændre vaner og livsstil. Det er imidlertid svært at få andre til at ændre adfærd.
Behandleren kan ikke lave om på patienten - det kan kun patienten selv. Behandlerens rolle er i stedet at motivere patienten til forandring, og Den motiverende samtale er et værktøj, der kan bruges i den forbindelse. Metoden er ikke en mirakelkur men et rationelt tilbud i situationer, hvor behandleren ikke kommer igennem med traditionelle former for rådgivning og vejledning.
Carl Erik Mabecks fremstilling baserer sig på Carl Rogers’ teorier om Client-centred Therapy og på William Miller & Steven Rollnicks koncept Motivational Interviewing. Mabeck lægger dog speciel vægt på vigtigheden af non-direktiv vejledning. Det vil sige, at behandleren som udgangspunkt respekterer, at patienten er eksperten i sit eget liv, og at vedkommende selv må tage ansvaret for sine beslutninger.
Den motiverende samtale er en konkret metode til alle, der arbejder forebyggende med patienter. Med de praktiserende lægers rolle i forebyggelsesarbejdet, er bogen og teknikken oplagt til brug i almen praksis, ligesom fx sygeplejersker og diætister med fordel kan inddrage metoden i deres kontakt med patienterne.

"Den oversvømmede hjerne", Akademisk Forlag
Informationsteknologien har på kort tid fyldt vores hverdag med et mylder af indtryk og valgmuligheder. Hvordan har vi kunnet tilpasse os til denne enormt hurtige forandring, når vi grundlæggende fødes med den samme hjerne, som et stenaldermenneske blev født med for 40.000 år siden? Hvorfor klarer nogle mennesker den øgede informationsmængde bedre end andre? Mens det for nogle – f.eks. personer med ADHD – bliver et væsentligt problem?
Klingbergs bud er, at der er hjælp at hente, at hjernen kan trænes, næsten som man træner en muskel – det gælder blot om at vide hvordan, hvornår og hvor ofte!
Torkel Klingberg – professor i kognitiv neurovidenskab – tager os med på en rejse, der skal udforske hjernens muligheder og begrænsninger. Han mener, at vi skal sige ja til vores lyst til information og mentale udfordringer, men på samme tid forsøge at finde en balance mellem evner og krav. Først da udvikler vi vores hjerne – og os selv – mest muligt.

"Depressionssygdommen", Munksgaard
I bogen lægger forfatteren ikke skjul på sin overbevisning om, at alvorlige depressioner har deres baggrund i en ubalance i hjernens transmittersystemer og dermed skyldes en underliggende hjernesygdom. Dette synspunkt er veldokumenteret igennem hele bogen, men Jens Knud Larsen levner også plads til kapitler om psykoterapi og relevante psykologiske undersøgelser og teorier om depression. Bogen er den mest grundige danske bog skrevet om en af de alvorligste psykiske lidelser. Den henvender sig til psykiatere, psykologer og andet sundhedsfagligt personale, der vil have en dybtgående forklaring på depressionssygdommens natur, men kan også læses af patienter og pårørende, som ønsker den sidste nye viden om emnet.

"Det spaltede selv", Munksgaard
Den skotske psykiater Ronald D. Laing skabte en del storm i slutningen af 60’erne og begyndelsen af 70’erne og blev anledning til, at der opstod noget så usædvanligt som en bred, næsten folkelig debat om psykiatrien.
Siden da har der været temmelig stille. I Danmark har den biologiske psykiatri – og behandling med psykofarmaka – fået en helt dominerende position, og debatten om psykiatriens grundlag er mere eller mindre kvalt – selv inden for psykiatrien. Men pendulet er i sving, og der kan spores en fornyet interesse for Ronald Laings udfordrende synspunkter. Derfor denne nye udgave – i ny oversættelse – af hans måske vigtigste bog.
Laings grundlæggende påstand er stadig en glødende udfordring for psykiatrien: at man som psykiater begår et medmenneskeligt og eksistentielt forræderi, hvis man ikke insisterer på at forstå, men i stedet distancerer sig og tilstræber en objektiv beskrivelse og forklaring af psykiske lidelser.
Betydningen af Laings forfatterskab og hans indsats som humanist, filosof og kulturkritiker druknede til en vis grad i 70’ernes politisering, kontroverser om ”anti-psykiatri” og tendenser til romantisering af galskab. Hans turbulente livsførelse og modsætningsfyldte væremåde bidrog til den aura af mysterium, der omgav ham. Og for dem, der måske havde mest brug for at tage imod Laings udfordring, blev dette ofte en bekvem grund til at afvise ham.
Her er igen en mulighed for at tage stilling til en af de mest centrale skikkelser i nyere tids psykiatri. Bogen er oversat fra engelsk efter The Divided Self af Finn Abrahamowitz.

"Eksistensens psykologi - en introduktion", Hans Reitzels Forlag
Den eksistentielle psykologi er en psykologisk retning, som delvis er inspireret af filosofien. Den beskriver og analyserer de grundlæggende vilkår for menneskets eksistens og understreger betydningen af, at man klargør sine egne livsværdier. “Det er en fremragende introduktion til eksistensens psykologi.” Paul Gandil, Psykolog Nyt.

"Fedmens psykologi", Munksgaard
Psykologisk fedme er den mekanisme, der får dig til at trøste dig med mad, fedt, slik og kager, så du bliver overvægtig, tyk eller fed. Psykologisk fedme betyder, at der er en dybereliggende årsag til, at du spiser mere, end du har brug for.
Bogen indeholder ingen opskrifter på sund, fedtfattig kost eller råd og vink om motion. Den informerer dig om årsagen til, hvorfor du på trods af den ene slankekur efter den anden – som du har svært ved at overholde – tager flere og flere kilo på. Kan du nikke genkendende til begrebet ”psykologisk fedme”, er denne selvhjælpsbog noget for dig.
Den indeholder informationer om, hvorfor du spiser mere, end du har brug for. Hvad du trøster væk. Hvorfor du ikke kan overholde dine slankekure. Hvorfor du bliver tykkere af at gå på slankekur.
Bogen indeholder en lang række opgaver og redskaber, der vil gøre dig mere bevidst om dig selv og årsagerne til din overvægt. Ved at arbejde med bogens opgaver begynder du en proces, hvor du erstatter dit nuværende spisemønster med et skabende, kreativt og anderledes indholdsrigt liv.

"Et liv i kaos", Hans Reitzels Forlag
Det er en udbredt opfattelse, at ADHD kun er en tilstand, der rammer børn. Men børn med ADHD bliver voksne, og de fleste vil fortsat i voksenlivet have ADHD eller ADHD-lignende problemer.
Voksne med ADHD er meget forskellige med vidt forskellig prognose, livsmuligheder og eventuelle komplicerende vanskeligheder. Nogle er behandlingskrævende, andre ikke. Dette er den første bog på dansk, der belyser dette komplicerede emne.
Bogen belyser tilstandens mange aspekter i voksenlivet: fra det kliniske udtryk og prognose, neuropsykologiske aspekter og behandlingsplanlægning, til den voksnes møde med behandlingssystemet, med de sociale myndigheder og med kriminalforsorgen.
Målgruppen for bogen er primært personer, som i deres arbejde kommer i berøring med ADHD, dvs. voksenpsykiatere, psykologer, socialrådgivere, pædagoger og praktiserende læger, men den er også rettet mod voksne med ADHD samt deres pårørende.

"Health Psychology: A Textbook"
The market leading textbook in the field, Health Psychology by Jane Ogden is essential reading for all students and researchers of health psychology. It will also be invaluable to students of medicine, nursing and allied health. Retaining the breadth of coverage, clarity and relevance that has made it a favourite with students and lecturers, this fourth edition has been thoroughly revised and updated.
New Features:
  • New chapter on women's health issues, exploring recent research into pregnancy, miscarriage, birth, menopause and related areas
  • New "Problems" boxes analyse health psychology research and identify the shortcomings and limitations of research in the area
  • Updated "Focus on Research" examples introduce you to contemporary topics and emerging areas for research in health psychology, including exercise, smoking and pain.
  • The new edition includes new data, graphs and further reading plus suggestions about where you can access the most recent publications and other data
  • Revised end-of-chapter review questions
"Hvorfor Ryger Nille?"
Psykologihæftet Hvorfor ryger Nille? er en introduktion til faget psykologi på gymnasiet og hf. Materialet giver en grundlæggende indføring i 5 forskellige psykologiske retninger.
Der gives også et bud på, hvordan de 5 retninger kunne forklare fænomenet rygning. Hæftet rummer desuden en case-story om pigen Nille med forslag til arbejdsspørgsmål, der lægger op til at finde psykologiske forklaringer på, hvorfor Nille ryger. "Introduktion til psykologi - teori, anvendelse, praksis", Frydenlund Forlag
Introduktion til psykologi præsenterer læseren for såvel den nyeste psykologiske forskning som de teoretiske traditioner inden for faget og videnskaben. Bogen dækker med sine 1.320 sider en stor faglig bredde - samtidig med at den går i dybden.
Introduktion til psykologi beskriver som noget nyt både teori, anvendelse og praksis, og den er således velegnet som grundbog på videregående uddannelser, hvor psykologi indgår som fag. Eksempelvis på en række mellemuddannelser og på introduktion til faget på universitetsniveau. Den kan også bruges på gymnasialt niveau, højskoler, aftenskoler - og ved kurser inden for erhvervslivet. Endelig kan den naturligvis læses af alle med interesse for psykologi - uanset om det er i forbindelse med en uddannelse eller ej.
Bogens struktur, biografiafsnit, personregister og stikordsregister gør den også velegnet som opslagsværk og håndbog.

"Klinisk sundhedspsykologi", Munksgaard
Klinisk sundhedspsykologi sætter fokus på de seneste ti års forskningsresultater inden for fagområdet og dokumenterer, hvordan vore tanker, følelser og handlinger er med til at fremme sundhed og hæmme sygdom. Der anlægges et nutidigt og moderne syn på, at sundhed og sygdom er et samspil mellem biologiske, psykologiske og sociale faktorer, og der gives anvisninger på, hvordan dette praktiseres i klinikken og konsultationen.
Ikke blot læger og psykologer, men alle professionelle i sundhedsvæsenet, der beskæftiger sig med mennesker, har et sundhedspsykologisk virke. Sundhedspsykologien giver de professionelle de nødvendige forudsætninger til at forstå og medinddrage patientens følelsesmæssige oplevelser af sygdom og behandling, således at disse aspekter bliver meningsfulde for de professionelle og sundhedsfremmende for patienten.
Klinisk sundhedspsykologi er opbygget systematisk og analytisk. Bogen er inddelt i tre hoveddele: Psykologiske perspektiver på sygdom, Sundhedspsykologisk intervention og sundhedsfremme og Sundhedspsykologiske virkeområder. Derudover er der et afsnit med almene psykologiske ordforklaringer samt et appendiks med bl.a. udvalgte spørgeskemaer og test.
Anvendelsesområdet er især undervisning og praksis inden for såvel sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse som behandling, pleje og rehabilitering.

"Kognitiv terapi", Akademisk Forlag
Kognitiv terapi tilbyder såvel novicen som den erfarne terapeut en solid indføring i kognitiv terapi.
Trin for trin opridser den kernen af de fundamentale principper, den kognitive terapi er baseret på og lægger fundamentet for udøvelsen af kognitiv terapi. De mange eksempler fra forfatterens egen patientbehandling fungerer som en realistisk og inspirerende demonstration af, hvordan kognitiv terapi fungerer i praksis.
Også den erfarne kognitive terapeut vil have glæde have bogen. Dens grundige og logiske opbygning skærper terapeutens evne til at begrebsliggøre klientens forestillinger og udvider repertoiret af terapeutiske teknikker. Forfatteren peger bl.a. på nye strategier i forbindelse med planlægning af mere effektive behandlinger og problemløsning i forbindelse med terapeutiske vanskeligheder.
JUDITH S. BECK, ph.d., er leder af Beck Institute for Cognitive Therapy and Research i Philadelphia og lektor i klinisk psykologi ved University of Pennsylvania, hvor hun underviser i psykiatri. Hun arrangerer ofte workshops både nationalt og internationalt om kognitiv terapi inden for en bred vifte af psykiatriske forstyrrelser.

"Kognitiv terapi i Praksis", Akademisk Forlag
Kognitiv terapi i praksis giver en praktisk indføring i anvendelsen af kognitiv terapi. Den henvender sig til alle, som i deres daglige arbejde møder mennesker med psykiske problemer. De metoder, der beskrives, kan også være nyttige som supplement til andre former for behandling.
Ud over at give en indføring i principperne ved kognitiv behandling viser forfatterne, hvordan terapeuten kan vejlede klienten i arbejdet med angst, depression, personlighedsforstyrrelse eller psykose. Kliniske vignetter illustrerer, hvordan forskellige kognitive teknikker kan bidrage til et aktivt samarbejde med klienten og dermed bryde de selvdestruktive onde cirkler og styrke klientens egen indsats.
Kognitiv terapi er også velegnet til gruppeterapi, og et selvstændigt kapitel beskriver, hvordan modellen kan anvendes ved angstbehandling i grupper. Kognitiv terapi er en jordnær terapiform, hvis værdi er dokumenteret gennem forskning.

"Krise og udvikling", Hans Reitzels Forlag
Vores liv består på sin vis af en lang række psykiske kriser – det kan være sygdom og død eller livskriser såsom pubertet og pensionsalder. Krisen er ofte en forudsætning for udvikling, men den kan også give anledning til livslang psykisk invaliditet.
Forfatteren beskriver krisernes årsager og forløb på en sådan måde, at krisesituationerne bliver mere forståelige for den, der møder dem i sit eget liv eller hos sine medmennesker. Samtidigt understreger den, hvor tæt individets psykiske udvikling er sammenvævet med den sociale situation.
Bogen henvender sig i første række til alle, der arbejder med behandling af mennesker, men den er også af interesse for andre, der har lyst til at øge deres forståelse af sig selv og deres medmennesker.
Krise og udvikling er en klassiker inden for sit område og foreligger her i en revideret 5. udgave.
Johan Cullberg er docent i psykiatri og psykoanalytiker med mange års erfaring fra klinisk og videnskabeligt arbejde. Han har skrevet adskillige grundbøger inden for det psykologiske fagområde og har modtaget flere priser for videnskabelig formidling.

"Kræftens psykologi", Hans Reitzels Forlag
Antallet af mennesker i den industrialiserede verden, der rammes af kræft, er generelt stigende, og på trods af visse fremskridt og en stor indsats på området, findes der endnu ikke nogen endelig behandling. Inden for sundhedsvidenskaberne har man efterhånden påvist en række af de forhold, som har betydning for kræftrisiko, fx arvelige forhold, rygning, kost og motion. Man ved også, at psykiske og sociale forhold har betydning for den enkelte kræftpatients velbefindende og for kvaliteten af kræftbehandlingen. Spørgsmålet er, om disse forhold også har betydning for udviklingen og forløbet af kræftsygdomme.
Denne bog beskæftiger sig bl.a. med: - de sociale relationers betydning for kræft - sammenhængen mellem stress, depression, mestring og kræft - psykologiske reaktioner på kræft - fortællinger om kræft - børn med kræft - psykosocial behandling af kræft.
Bogen henvender sig til alle, der har en professionel eller personlig interesse for de psykologiske og sociale aspekter ved kræftsygdomme og kræftbehandling.
Bogens redaktører og forfattere er alle tilknyttet Psykoonkologisk Forskningsenhed, Onkologisk afdeling, Århus Sygehus og Psykologisk Institut, Århus Universitet.

"Kærlighed og overlevelse", Akademisk Forlag
Seksuelle overgreb forhindrer børn i at udvikle evnen til at skelne mellem fantasi og virkelighed. Derfor er indsigt i forholdet mellem udviklingen af børns seksualitet og seksuelle traumer nødvendig, hvis vi skal blive bedre til at forstå betydningen af dette.
Med udgangspunkt i teoretisk psykoanalyse, psykoanalytisk terapi og tre gennemgående fortællinger fra det terapeutiske rum viser forfatteren, hvorfor denne indsigt er nødvendig. Denne viden har afgørende betydning for, hvordan vi arbejder med og forholder os til sager, hvor børn er udsat for seksuelle overgreb.
I bogen præsenteres en teori om, hvad det betyder for barnets udvikling, at voksne lærer barnet at skelne mellem modsætninger, for eksempel indre og ydre virkelighed, behov og tilfredsstillelse, lyst og ulyst, frivillighed og tvang, og ikke mindst mellem omsorg og overgreb. Dette gælder både i relationer, hvor barnets behov varetages, og i relationer, der udsætter barnet for den voksnes perverse behov.
Bogen henvender sig til psykologer, pædagoger, socialrådgivere og andre faggrupper, der arbejder professionelt med børn.
Bogen udkommer i Terapi-serien.

Københavns Universitet, Institut for Sundheds-psykologi - Undervisningsmaterialer "Livsbevidsthed", Akademisk Forlag
Hvad er hemmeligheden bag nogle menneskers evne til at skabe et liv med mening og dybde? Til at klare daglige udfordringer med en følelse af nærvær i forhold til både sig selv og andre? Hvordan oplever man sig selv som enestående, selvstændigt menneske? Med andre ord: Hvordan skærper man sin livsbevidsthed?
Med udgangspunkt i eksistensfilosofien viser Anne-Lise Løvlie Schibbye, hvilke muligheder vi i vores hverdag har for virkelig at kunne leve det liv, vi har fået. Hun har skrevet en bog, som både er letlæst og dyb, og som utvivlsomt vil påvirke sin læser – også på længere sigt.
Anne-Lise Løvlise Schibbye er psykolog og ph.d. Hun har i sit 30-årige virke som førsteamanuensis ved Universitetet i Oslo kombineret forskning og undervisning med klinisk praksis Hun har udgivet en række fagbøger, artikler og mere populærvidenskabelige bøger. Hendes forrige bog Relationer – Et dialektisk perspektiv er udgivet i både Norge, Sverige og Danmark og har vundet status som referenceværk.

"LØFT og narrativer i professionelle samtaler", Akademisk Forlag
Kirsti R. Haaland præsenterer i en kort og overskuelig form det teoretiske grundlag for løsningsrienteret tilgang – LØFT – og narrativ metode. Hun inviterer os ind i den professionelle relation, hvor samtalen og handlingerne udspiller sig, og lader os ad den vej få indblik i det terapeutiske arbejde. Gennem fortællinger om børnesager, familieterapi, personlig udvikling og arbejde med psykisk syge oplever vi, hvordan forståelse og metode går hånd i hånd, og hvordan den vedvarende professionelle refleksion er afgørende for samspillet mellem teori og praksis.
Bogens gennemgående tema er, hvordan den professionelle hjælper kan bidrage til, at mennesker – såvel børn som voksne – oplever at være aktører i deres eget liv. Ved hele tiden at have opmærksomheden rettet mod de mangfoldige muligheder i tilværelsen, undgår man, at der alene er fokus på problemer og problemløsning.
Bogen er en brugsbog for de mange forskellige faggrupper, der arbejder inden for det psykosociale område. Både den studerende og professionelle behandlere får gennem denne bog mulighed for at styrke sin egen samarbejdskompetence og udvikle sine professionelle relationer.
Kirsti R. Haaland er psykolog med speciale i klinisk psykologi og familierådgivning. Hun har arbejdet med par- og familieterapi i en lang årrække og er i dag ansat ved Østersjø familiekontor og psykologisk institut, Universitetet i Oslo. Hun har udgivet flere bøger om børn og skilsmisse og er en efterspurgt underviser og foredragsholder.

"Makeovermani", Akademisk Forlag
Hvordan skal vi forholde os til det store udbud af psykoterapi, slankemetoder, livsstilseksperter og underholdningspsykologi? Findes der en risiko for, at de, der skal hjælpe, faktisk bidrager til at skabe forvirring?
Makeovermani udkom i sverige i 2006, hvor den er blevet en bestseller. Den er skrevet i grænselandet mellem sociologi, psykologi, socialpsykologi og psykoterapi. Et af bogens udgangspunkter er at undersøge, hvordan et fænomen som Dr. Phil og programmer som Extreme makeover har kunnet få så stor gennemslagkraft.
Bogens første del handler om sjælen og kommer bl.a. ind på den udbredte selvhjælpskultur.
Anden del fokuserer på krop, helse og livsstil. Den nye fitness- og helsekultur udgør i mange henseender et supplement til populærpsykologi, og der findes en række vigtige berøringspunkter mellem disse kulturelle fænomener.
I tredje del samles trådende. Blikket rettes fremad: På hvilken måde handler dette om en ny kulturel proces? Hvordan påvirkes menneskers indentiteter og hverdagsliv?
Thomas Johansson er professor i socialpsykologi ved Göteborgs universitet. Han har tidligere skrevet lærebøger i kultursociologi, socialpsykologi og psykoanalyse samt en række bøger inden for ungdomsforskning, familieforskning og mandeforskning.

"Menneskets psykologi", Munksgaard
Menneskets psykologi er en grundbog, der henvender sig til de sundhedsfaglige professionsuddannelser. Læseren får en indføring i psykologiens klassiske teorier, som formidles i et klart og let tilgængeligt sprog. Efter hvert kapitel er der forslag til supplerende litteratur og dermed et afsæt til videre studier.
Bogen giver et indblik i psykologiske problemstillinger, og hvilke muligheder psykologien tilbyder, hvis man vil forstå sig selv og forholdet til andre.
Menneskets psykologi indeholder fem dele, der spænder fra psykologiens biologiske grundlag over kognitive processer, personlighedsteorier og udviklingspsykologi til sociale processer og sundhedspsykologi.

NetPsych.dk
Beskrivelser af mange forskellige psykiske tilstande - normale som sygelige - fra affektive sindslidelser til ødipuskomplekset. Tests, ordbog samt diskussionsforum og selvhjælpsgrupper.

"Når ritualerne tager magten", Munksgaard
De fleste af os husker vores tvangsprægede tanker eller mærkelige ritualer fra barndommen. Oftest er det noget, man vokser fra, men hos nogle udvikler det sig til en påtrængende og invaliderende tilstandgennem livet. Når ritualerne tager magten - en bog om OCD belyser denne lidelses natur, dens hyppige forekomst både i Danmark og internationalt, teorierne for dens opståen og de medikamentelle og psykoterapeutiske behandlingsteknikker, som inden for de sidste 20 år på dramatisk måde har ændret mulighederne for at yde hjælp til OCD-ramte. Elsebet Steno Hansen og Tom G. Bolwig har gennem en årrække arbejdet med behandling af OCD-ramte og forskning i især den biologiske baggrund for sygdommen. De mange cases med konkrete sygdomsforløb giver læseren indblik i OCD´s karakteristiske fremtrædelsesform, og et overblik over de vigtigste tilgange til en effektiv bekæmpelse af symptomer, som uden behandling kan være invaliderende, og som under alle omstændigheder er svært kompromitterende for patienternes livskvalitet.

"Når selvmordet truer", Munksgaard
Hvert år bliver mange mennesker berørt af egne selvmordstanker eller selvmordsforsøg. Hver gang et selvmord finder sted, er det en tragedie for de efterladte, både familie, venner og de fagfolk, som har været involveret i forløbet. "Når selvmordet truer - livet til debat" tager udgangpunkt i den professionelle samtale med selvmordstruede mennesker. Det centrale tema er forebyggelse og en stærk overbevisning om, at udvikling og forandring er mulig, selv når selvmordet optræder som den eneste udvej. Nogle af kapitlerne er ligeledes anvendelige i forhold til andre end selvmordstruede klienter, da mange af de konkrete eksempler, som omtales, indeholder kerneproblematikker, som kan genkendes hos mange andre klientgrupper i det sociale- eller det psykiatriske behandllingssystem. Bogen henvender sig til fagfolk, men kan læses af alle med interesse for emnet.

"Omsorg for anbragte børn og unge", Akademisk Forlag
Omsorg er et helt centralt begreb for døgninstitutionernes pædagogiske praksis. På børnehjem, behandlingshjem, socialpædagogiske opholdssteder og lukkede institutioner er der bred enighed om, at målet er at yde de anbragte børn omsorg. De har brug for tryghed og forudsigelighed, for at blive set, værdsat og anerkendt og for at udvikle selvstændighed og færdigheder. Men i praksis får omsorgen vidt forskelligt udtryk, alt efter hvilken institution, hvilke børn og hvilke voksne der er tale om.
Gennem øjenåbnende hverdagsbeskrivelser fra ni døgninstitutioner viser forfatterne, hvor forskelligt det samme begreb udmøntes i praksis. De trækker hovedlinjer på tværs af institutionerne og diskuterer mulighederne for i praksis at yde den omsorg, barnet har brug for.
Bogen henvender sig til studerende på de pædagogiske og socialfaglige uddannelser, til sagsbehandlere og andre praktikere, der ønsker kendskab til den sociale virkelighed, som anbragte børn og unge færdes i.

"Personlighedsforstyrrelser", Hans Reitzels Forlag
Hvad er en personlighedsforstyrrelse? Hvad er årsagerne til udvikling af personlighedsforstyrrelser, og hvordan behandles de psykoterapeutisk?
Borderline personlighedsforstyrrelser rammer især yngre mennesker og er forbundet med betydeligt forringet livskvalitet og menneskelig lidelse, herunder selvskadende adfærd, relationer præget af massive konflikter og øget risiko for selvmord. Carsten René Jørgensen fremlægger en model for moderne relationel forståelse og behandling af svære borderline-personlighedsforstyrrelser.
Denne 2. udgave er opdateret med en lang række nye forskningsresultater og er udvidet med afsnit om bl.a. disorganiseret tilknytning, identitetsforstyrrelser og følelsesmæssig dysregulering, borderline og ADHD, personlighedsforstyrrelser hos børn og unge samt udviklingspsykopatalogi.

"Psykisk arbejdsmiljø", Frydenlund Forlag
Psykisk arbejdsmiljø - en bruger vejledning af John Gravergård. Bogen beskriver og diskuterer en række centrale begreber. Bogen er forsynet med udførlige henvisninger til anden litteratur, hvor der kan søges yderligere oplysninger samt med et stikordsregister, der gør det let at finde netop det emne, man søger. Det er ikke en bog for specialister, men for de fagligt aktive og de alment interesserede.

"Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser", Munksgaard
Dansk udgave af den psykiatriske del af WHO ICD-10 med diagnostiske kriterier. Suppleret med relevante tilstande og forhold fra andre dele af ICD-10, samt numerisk og alfabetisk indeks. En kortfattet klinisk vejledning i praktisk format med spiralryg. Bogen opdateres ca. hvert andet år.

Psyknet.dk
PsykNet.dk er faktisk mere en ren psykiatriportal snarere end en helseportal, for her beskrives kun psykiske/psykiatriske sygdomme, mens de legemlige sygdomme er udeladt. Hjemmesiden er ekstremt omfattende, med et mylder af gedigne beskrivelser af alle mulige og "umulige" (folie á deux??!) psykiske sygdomme, misbrug, behandling, pårørende, selvhjælp, at leve med psykisk sygdom, socialpsykiatri mm.

"Psykologisk Førstehjælp", Hans Reitzel Forlag
Resultatet af en traumatisk begivenhed er ofte, at man mister den basale tillid til sig selv og sin omverden. Man bliver pessimistisk og forventer ikke længere, at man nok skal finde en udvej, hvis uheldet skulle være ude. Dette kan være en yderst stressende og sårbar tilstand, hvor man konstant er på vagt eller forsøger at glemme.
Fortællemetoden hjælper den traumatisk ramte til: -at fortælle om den situation, hvor vedkommende følte sig afmægtig eller oplevede at være i livsfare -at forestille sig de muligheder, fremtiden efter episoden byder på -at træffe valg i forhold til, hvordan tilværelsen skal fortsætte.
Formålet med metoden er, at den traumatisk ramte får svar på spørgsmålet: Hvordan gik det til, at jeg overlevede og kan sidde her og fortælle – hvad gjorde jeg selv for at imødegå eller overvinde faren? Svaret på dette spørgsmål vil nemlig vise, at den ramte ikke var afmægtig hele tiden, men faktisk gjorde noget aktivt for at vende modgang til (relativ) medgang. Denne erkendelse er afgørende for at kunne lægge hændelsen bag sig uden psykiske mén.
Jan Arrhenius har mere end 20 års erfaring som psykolog i Brøndby Kommune, hvor han bl.a. har nystartet flere projekter for børn og unge i udsatte familier. Efter en videreuddannelse i sorg- og kriseterapi kører han nu sorggrupper og foretager mange akutsamtaler med både borgere og personale i Brøndby. Jan Arrhenius underviser derudover i psykologi på Frederiksberg Gymnasium.

Psykologisk Institut, Aarhus Universitet
Psykologisk Institut, Aarhus Universitet, blev oprettet i 1968 og er en del af Det samfundsvidenskabelige Fakultet, hvortil også hører fagene Jura, Økonomi og Statskundskab. Instituttet har til opgave at drive forskning og uddanne forskere inden for det psykologiske fagområde samt at uddanne studerende til den psykologiske bachelorgrad og den psyko-logiske kandidatgrad (cand.psych.). Desuden skal instituttet bidrage til at formidle psykologisk forskning til samfundet.

SIND
Landsforening SIND arbejder for større forståelse og tolerance for mennekser med psykiske problemer og sygdomme samt deres pårørende. Landsforeningen søger at skabe større opmærksomhed og interesse for psykisk sundhed. Foreningen tager og støtter initiativer til fordel for psykisk trivsel, forebyggelse og helbredelse.

"Stress og følelser - en ny syntese", Akademisk Forlag
Stress er udråbt til vor tids største trussel mod folkesundheden. Det er noget, som det moderne menneske er nødt til at forholde sig til og finde strategier til at håndtere.
I den forbindelse er Richard S. Lazarus ikke til at komme udenom. Som grundlægger af den moderne stressforskning udfolder han i bogen Stress og følelser et helt livs forskning og erfaring i sammenhængen mellem stress og følelser. Forfatteren gør i klare vendinger status over, hvor langt forskningen er nået med at afdække stressens anatomi. Kort sagt: Hvad ved vi, og hvad ved vi ikke?
Stress og følelser er et must for enhver, der i forhold til sig selv eller andre ønsker indsigt i, hvilke muligheder vi har for at håndtere stress (mestring).
Richard S. Lazarus (1922-2002) er blevet kaldt for en af de mest indflydelsesrige psykologer i fagets historie. Han blev i 1957 ansat som professor i psykologi ved University of California, Berkeley. Her tog han initiativ til ”UC Berkeley Stress and Coping Project”, som blev udgangspunkt for hans livslange forskning i stress.
Oversat fra amerikansk af Morten Visby.

Subsex
Ansvarlig for kurset i psykisk og seksuel selvudvikling og for linksamlingen er: Speciallæge, sexolog & psykoterapeut Gert G. A. Erichsen.

"Sundhedspsykologi", Akademisk Forlag
Hvad betyder livsstil for vores sundhed? Hvad er stress? Er psykosociale faktorer medvirkende til opståen af sygdom? Har de betydning for sygdommens forløb? Hvilke mekanismer er der i givet fald tale om? Hvordan kan det f.eks. være, at så mange mennesker fortsætter med at ryge, selvom de ved, at det øger risikoen for at dø af kræft eller hjertesygdom?
Det er nogle af de mange spørgsmål sundhedspsykologien beskæftiger sig med.
Sundhedspsykologi er et ganske ungt, dynamisk og hurtigt voksende forsknings-, uddannelses- og praksisområde. Sundhedspsykologien henter næring fra stort set alle dele af psykologien og fra mange andre discipliner som medicin, biologi og sociologi og har relevans for praktisk taget alt hvad der har med sundhed og sygdom at gøre. Inden for flere fagområder som medicin, rehabiliterings- og sygeplejevidenskab er sundhedspsykologiske teorier, f.eks. om stress og stresshåndtering, blevet integreret og praktiseres.
Bogen beskæftiger sig med emnerne:
  • Hvad er sundhedspsykologi?
  • Forskellige sundhedsmodeller
  • Stess, cooping og sundhed
  • Livskvalitet og sundhed
  • Sundhed og samfund
Svendsen, Mikkel: Kompendium i Psykologi
Skrevet af stud.med. Mikkel Svendsen. Ganske nyttig til eksamens-læsning ved det sundhedsvidenskabelige fakultet.

"Sårbare børn", Akademisk Forlag
Forbruget af rusmidler er støt stigende og der har været fokuseret meget på brugernes personlige omkostninger og de konsekvenser forbruget har for samfundet. Men hvad med de børn, som fødes af rusmiddelbrugere og de børn, som vokser op i et rusmiddelmiljø?
Sårbare børn beskriver de former for omsorgssvigt som børnene oplever, og de udviklingsforstyrrelser de kan få som følge af forældrenes brug af rusmidler.
Her kan man søge vejledning i, hvordan man kan hjælpe børnene og samtidig støtte deres forældre i rollen som forældre, uanset om forældrene forbliver omsorgsgivere eller ej.
I bogen lægges hovedvægten på de mindre børn, men det påpeges, at de ældre børn er tilsvarende belastede.
Sårbare børn henvender sig til medarbejdere inden for social- og sundhedsvæsenet, som møder børn, gravide og forældre: pædagoger, jordemødre, sundhedsplejersker, lærere, socialrådgivere, læger o.a.

"Udfordringer i kognitiv terapi", Akademisk Forlag
Hvor kan klinikeren vende sig hen, når den “standardiserede” kognitive terapi ikke ser ud til at virke? Hvorfor er visse patienter tilsyneladende ude af stand (eller uvillige) til at samarbejde eller forstå de grundlæggende terapeutiske teknikker? Og hvordan kan terapeuter forholde sig effektivt til deres patienters – og deres egne – følelsesmæssige reaktioner herpå?
I denne banebrydende bog – hvor talrige illustrative caseeksempler belyser udfordringerne – bygger Judith S. Beck videre på sin meget roste bog Cognitive Therapy: Basics and Beyond (da. overs.: Kognitiv terapi – teori, udøvelse og refleksion). Det er hendes mål at hjælpe klinikeren med at identificere og løse problemer over et spektrum fra almindelige kliniske fejl til komplekse behandlingsmæssige udfordringer.
Udfordringer i kognitiv terapier en glimrende og konkret tekst til studerende på de videregående uddannelser og nye terapeuter, og den kan også være frugtbar for erfarne praktikere, der ønsker at udvide deres ekspertområde. Oversat fra engelsk af Ole Lindegaard Henriksen.

Vold mod Kvinder
På voldmodkvinder.dk finder du information om vold mod kvinder. Oplysningerne om hvem der kan gøre hvad for en voldsramt kvinde er primært rettet mod kvinderne selv, men også pårørende, venner og kollegaer kan her få en større forståelse for det at være voldsramt.






   

Juli 2010
- akut pt.: christiansen, m.
- anatomi: rehfeld, anders
- gynækologi: høje, sverre
- infektionsmed.: christiansen, m.
- intern medicin: christiansen, m.
- kardiologi: christiansen, m.
- kirurgi: opdateret
- neurologi: christiansen, m.
- ortho.kir.: christiansen, m.
- patologi: opdateret
- pædiatri: høje, sverre
- reumatologi: christiansen, m.
- socialmed.: opdateret

   

Maj 2010
- paramediciner: autonom nerve.

   

Marts 2010
- anatomi: eriksen & schmidt
- dermatologi: ørting, michael
- epidemiologi: forelæsninger
- intern medicin: anæmi
- klinik: venflon
- psykologi: hvorfor ryger nille
- socialmed.: svahn, malene
- statistik: juul, karsten
- videnskabsteori: forelæsninger
- øre-næse-halssygd.: ouh

   

Februar 2010
- anatomi: svendsen, stefan
- arbejdsmedicin: opdateret
- klinisk biokemi: opdateret
- paramediciner: anatomi & fys.
- paramediciner: farmakologi
- psykiatri: svendsen, stefan
- reumatologi: forelæsninger
- socialmed.: journal, svendsen
- statistik: brink, david

   

Januar 2010
- cellebiologi: kaiser, lars
- cellebiologi: nassehi, damoun
- dermatologi: iktyosis
- immunologi: eksamensopg.
- manan.dk: menu-design
- neurologi: vejledning kørekort
- psykiatri: psykiatrifonden

   

December 2009
- akut pt.: drg dokumenter
- almen kemi: eksamensopg.
- almen kemi: forelæsninger
- anæstesiologi: bedøvelse
- arbejdsmedicin: eksamensopg.
- farmakologi: eksamensopg.
- genetik: eksamensopg.
- gynækologi: osler, m.
- infektionsmed.: antibiotikavejl.
- mikrobiologi: eksamensopg.
- neurologi: hunsballe & jensen
- ortho.kir.: frakturtyper
- patologi: .ppt til .pdf
- socialmed.: eksamensopg.

   

November 2009
- almen medicin: opdateret
- biofysik: opdateret
- biokemi: opdateret
- fysiologi: schwensen, jakob
- genetik.: struckmann, h.
- infektionsmed.: struckmann, h.
- oftalmologi: opdateret

   

September 2009
- genetik: eksamensopg.
- mikrobiologi: jørgensen, mia
- retsmedicin: eksamensopg.

   

Marts 2009
- anæstesiologi: opdateret
- klinik: opdateret

   

Februar 2009
- social medicin: eksamensopg.
- web-server: ny

   

Januar 2008
- anatomi: yu, danny

   

September 2007
- ortho.kir.: opdateret

   

August 2007
- retsmedicin: eksamensopg.

   

Juni 2007
- anatomi: mikkelsen, r.

   

Maj 2007
- akut pt.: traumemanual
- cellebiologi: huth, s.
- mikrobiologi: skovsen a.

   

April 2007
- retsmedicin: eksamensopg.

   

September 2006
- gæstebog: nyt layout

   

December 2005
- farmakologi: manan´s stofliste
- neurologi: brynskov, t.

   

Oktober 2005
- biokemi: eksamensopg.
- farmakologi: fyns basisliste.

   

Juni 2005
- galleri: billeder
- neurologi: nielsen, a.
- pda: isilo, kardiologi
- pædiatri: manan´s journal

   

April 2005
- pda: avantgo
- pda: isilo
- pda: tomeraider

   

Marts 2005
- galleri: layout
- kirurgi: eksamensopg.
- organkurser
- osval: andersen, k.
- pda: tomeraider

   

Januar 2005
- biokemi: andersen, m.
- orthopædkirurgi: lønborg
- medicin: glinvad, b.
- reumatologi: lønborg

   

November 2004
- dermatologi: lønborg
- osval: jafar, m.

   

September 2004
- cellebiologi: thamsborg, j.
- genetik: eksamensopg.
- immunologi: andersen, t.

   

Juni 2004
- kirurgi: eksamensopg.
- medicin: eksamensopg.

   

Maj 2004
- biofysik: niegsch, m.
- farmakologi: eksamensopg.
- farmakologi: edelfors, s.
- genetik: eksamensopg.
- klinik: journalskrivning
- klinik: ortho.kir. undersøgelse
- pda: acrobat

   

Marts 2004
- biokemi: jensen, e.
- epidemiologi: axmon, a.
- farmakologi: manan´s stofliste
- mikrobiologi: glinvad, b.

   

Februar 2004
- fysiologi: brynskov, t.
- galleri: layout
- genetik: eksamensopg.
- manan: profil

   

Januar 2004
- manan.dk: nyt webdesign

   

November 2003
- mikrobiologi: eksamensopg.
- patologi: power-points

   

September 2003
- pda: lanceres

   

September 2002
- manan.dk: lanceres

   

Marts 2000
- links til aarhus universitet
- manan´s fysiologi kompendium

   

Juli 1999
- manan´s hjemmeside

 Designed by Majeed Khan aka "Magic". Last Modified 18/01/2010 11:00 student - læge - hospital - pda - galleri - gæstebog - kontakt              Copyright 2002-2010 © manan.dk
All Rights Reserved